Så er jeg tilbage fra Istanbul og udvekslingsophold med 4 andre fra gymnasiet.
Vi rejste tirsdag morgen, og ankom tirsdag aften, hvor vores “partners” stod klar i lufthavnen med kamera og det hele. Onsdag var vi på skolen og deltog i en engelsk undervisning, spiste lunch med dem, og blev vist rundt på deres skole – den lignede til min store overraskelse en amerikansk High School – utrolig stor og flot! Herefter tog vi ud og kørte gokart, hvilket var SÅ sjovt!

Torsdag og fredag var vi på City Tour, hvor vi så den blå moské, Ayasofya, et smukt palads, Taksim, den tyrkiske basar, den egyptiske basar, broen som skiller Tyrkiet mellem Europa og Asien, og vi gik utrolig meget og smagte en masse tyrkisk mad såsom kebab og tyrkish delight. Vi var også ude og se et kæmpe akvarium som var inddelt i lande og steder, såsom Antarktis, en regnskov osv., der var både hajer, piratfisk, rokker osv.

Lørdag havde vi “fritid”, hvor vi selv måtte vælge hvad vi ville. Jeg boede hos en pige “Sümmeya”, og vi spiste brunch med Mette og hende partner Sude. Herefter shoppede vi lidt og endte med at spise frokost og drikke kaffe med de andre. Os danskere tog så en taxi kl. 17 mod et Hotel, hvor vi var til søndag morgen, hvor vi rejste hjem.

IMG_3743
IMG_3868

IMG_3947

IMG_4317

IMG_4364

IMG_4490

IMG_4527
Jeg har lært utrolig meget på den her tur, både om mig selv men også om den muslimske kultur. De unge er utroligt uselvstændige, og det er normalt at moren gør alt i huset. Jeg synes det var et fantastisk oplevelse, men utrolig anderledes. Forældrene kunne intet engelsk, og kindkys var normalt helt fra dag ét, hvilket var utrolig grænseoverskridende, idet jeg ikke kendte personerne. Jeg kan helt klart anbefale andre at gøre sådan noget, da det er meget spændende, oplevelsesrigt og man flytter virkelig nogle grænser, som er sundt for én.