Fantastisk Aloe Vera læbepomade

DSC_0827 DSC_0828I torsdags modtog jeg denne Aloe Vera læbepomade. Jeg har modtaget den fra myaloevera.dk, og jeg har nu haft mulighed for at bruge den siden. Jeg døjer rigtig meget med forkølelsessår om sommeren, og egentlig også om vinteren, året rundt – men mest om sommeren. Jeg har et lidt sløvt immunforsvar, og jeg tager en del kosttilskud for at opretholde mit immunforsvar, da jeg lettere får forkølelsessår pågrund af et svækket ét. Efter jeg kom hjem fra Rhodos hvor den har stået på lidt forkert mad, for lidt søvn, måske liiidt for mange drinks og enormt meget sol, så har mit immunforsvar været i bunden af skalaen. Jeg har prøvet så mange ting mod forkølelsessår, og der er virkelig intet der virker, udover min læbepomade fra Carmex. MEN da Anne så sendte mig denne læbepomade fra Aloe Vera, så fandt jeg ud af, at den også dræber dem + man får de blødeste læber. Jeg går meget ind for naturprodukter, og Aloe Veraen er meget mere naturlig end min Carmex, så det er det nye sort! Den kan helt klart anbefales, og jeg skal helt sikkert have bestilt en ny én, når denne er tom. Hvis I lider af forkølelsessår som jeg, så tjek den ud, den er fantastisk!

– Sponsoret indlæg.

Morgenmads inspiration

IMG_1234
Som før skrevet, så er jeg kæmpe tilhænger af morgenmad! Jeg kan simpelthen ikke forstå, at nogen kan skippe morgenmaden (tømmermænd er en undskyldning ;)). Jeg elsker at lave lækker morgenmad, og jeg elsker at spise sund morgenmad. Min hjerne fungerer meget bedre, og jeg har meget mere energi helt fra morgenen af.
Jeg har lavet en lille collage her med eksempler på min morgenmad. Som I nok kan se, så elsker jeg pandekager. Oftes er det bananpandekager eller klidpandekager. Derudover elsker jeg skyr! Skyr er en af de lækreste opfindelser længe, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af det. Hvis jeg ikke har god tid om morgenen, plejer jeg bare at tage skyr også putte lidt frugt på, og det er super lækkert. Andre ting som jeg elsker om morgenen er havregrød, scrambled egg, smoothie og frugtsalat. Derudover kan der nok ses på de fleste af billederne, at jeg ELSKER kaffe. Jeg drikker alt for meget kaffe, men jeg sætter meget pris på god kaffe, og det er bare et must om morgenen.
I er selvfølgelig velkommen til at spørge, hvis I er i tvivl om noget, eller hvis I vil vide mere om noget af maden. God dag!

En god start på morgenen

IMG_1092Man siger jo altid, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen. Det kan jeg med garanti skrive under på, eftersom jeg ALTID spiser morgenmad. Ens hjerne fungerer meget bedre, når man har fået noget energi til den, og man kan meget bedre tænke og koncentrere sig.
Ovenfor er der et billede af en super lækker havregrød toppet med kanel, hytteost og mandler, og det er en typisk morgenmad for mig, når jeg møder sent som jeg har gjort tirsdag, onsdag og i dag skal jeg først møde kl. 12.
Jeg håber, I alle for en fremragende dag.

Proteinpandekager med chokolade

IMG_0984 IMG_0986Godmorgen til jer alle. Jeg skal møde sent i dag, så jeg havde tid til at lave en lækker morgenmad. Den bestod af disse virkelig lækre proteinpandekager. Jeg laver tit pandekager om morgenen, når jeg har tid til det, da de er sunde, og jeg bliver mæt af dem.
Opskriften er egentlig meget simpel:
1 spsk havreklid (havregryn kan bruges)
1,5 spsk Bodylap proteinpulver.
2 spsk skyr.
1 tsk bagepulver.
1 æg.

Fremgangsmåde:
Pisk ægget.
Kom de resterende ting i skålen og rør det hele godt sammen.
Steg på en pande med olie eller flydende margarine.
Server med lækre bær, akacie honning eller vanilje skyr som jeg har gjort.

Hvad skal I lave i dag?

Sundhed

Emnet sundhed er et emne, som jeg har tænkt rigtig længe over. Hvad er sundhed egentlig? Sundhed er et meget stort begreb, som man kan tolke som man vil. For nogen betyder sundhed at man er rask og har et dejligt liv med kernefamilien. For andre betyder sundhed, at man spiser sundt og træner meget.
For mig betyder sundhed sindssygt meget. Jeg går rigtig meget op i sund mad, og i at få trænet nok. Det betyder ikke, at jeg ikke kan have det sjovt og tage i byen med mine venner, men det betyder meget for mig, at jeg er sund og jeg får meget mere energi af det, og min hjerne er meget mere klar. Men begrebet sundhed for mig betyder, at man skal være tilfreds med sådan som man ser ud, for den som kan ændre det, er altid én selv!
Mit liv med sundhed har været en lang rutsjebanetur gennem mit liv. Var lidt overvægtig indtil 8. klasse, hvor jeg tabte 15kg og stoppede med at spise, og blev MEGET undervægtig. Så tog jeg på udveksling til USA og tog lidt på igen, og nu føler jeg ligesom at jeg har fundet ud af, hvor jeg gerne vil være, og hvad jeg skal gøre for at holde min balance. Jeg gik på dukan kuren i slutningen af januar og har tabt 6kg indtil videre. Dermed er det ikke sagt, at jeg vil være mega skinny igen, men jeg vil gerne være fit og stærk og tilfreds med mig selv! Når det så er sagt, så kan jeg også mærke, hvor glad i låget jeg er, når jeg spiser sundt og får trænet regelmæssigt, og hvor meget overskud jeg får. Derudover som før sagt fik jeg en blodprop for 2,5år siden, så jeg er på den front tvunget til at træne for at holde mit ben i gang.

IMG_0525 IMG_0623 IMG_0577
Helt færdig efter træning 😉
Hvad betyder sundhed for jer?