iGrej.dk

Sundhed

Emnet sundhed er et emne, som jeg har tænkt rigtig længe over. Hvad er sundhed egentlig? Sundhed er et meget stort begreb, som man kan tolke som man vil. For nogen betyder sundhed at man er rask og har et dejligt liv med kernefamilien. For andre betyder sundhed, at man spiser sundt og træner meget.
For mig betyder sundhed sindssygt meget. Jeg går rigtig meget op i sund mad, og i at få trænet nok. Det betyder ikke, at jeg ikke kan have det sjovt og tage i byen med mine venner, men det betyder meget for mig, at jeg er sund og jeg får meget mere energi af det, og min hjerne er meget mere klar. Men begrebet sundhed for mig betyder, at man skal være tilfreds med sådan som man ser ud, for den som kan ændre det, er altid én selv!
Mit liv med sundhed har været en lang rutsjebanetur gennem mit liv. Var lidt overvægtig indtil 8. klasse, hvor jeg tabte 15kg og stoppede med at spise, og blev MEGET undervægtig. Så tog jeg på udveksling til USA og tog lidt på igen, og nu føler jeg ligesom at jeg har fundet ud af, hvor jeg gerne vil være, og hvad jeg skal gøre for at holde min balance. Jeg gik på dukan kuren i slutningen af januar og har tabt 6kg indtil videre. Dermed er det ikke sagt, at jeg vil være mega skinny igen, men jeg vil gerne være fit og stærk og tilfreds med mig selv! Når det så er sagt, så kan jeg også mærke, hvor glad i låget jeg er, når jeg spiser sundt og får trænet regelmæssigt, og hvor meget overskud jeg får. Derudover som før sagt fik jeg en blodprop for 2,5år siden, så jeg er på den front tvunget til at træne for at holde mit ben i gang.

IMG_0525 IMG_0623 IMG_0577
Helt færdig efter træning 😉
Hvad betyder sundhed for jer?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iGrej.dk